Nyhed

Litauisk politi indstiller efterforskningen i sagen omkring Till Lindemann

Till Lindemann prøvede at klage mod beskyldningerne imod sin person, men mislykkedes. De litauiske statsadvokater har dog nu indstillet efterforskningen.

Der er sket meget, siden den nordirske kvinde Shelby Lynns beskyldninger mod Rammstein-sanger Till Lindemann for overgreb kom frem. I kølvandet på hendes beskyldninger, hvor de litauiske statsadvokater senere indstillede efterforskningen af mulige seksual- og volds-forseelser på grund af manglende beviser, åbnede de samme statsadvokater en efterforskning for mulige injurier eller bagvaskelse af/imod Till Lindemann af netop Shelby Lynn.

Denne sag er nu også blevet indstillet, også på grund af manglende beviser. Det melder henholdsvis tyske Welt am Sonntag og Der Spiegel. Lynn havde påstået at være blevet bedøvet med såkaldte knock-out-dråber af folk rundt om bandet Rammstein og var angiveligt blevet ført til den såkaldte suck-box under scenen for udføre seksuelle handlinger med Till Lindemann, hvorfra hun flygtede og dagen efter vågnede med blodudtrædninger på sin krop. 

Bandets trommeslager Christoph "Doom" Schneider distancerede sig delvist fra sin forsanger via Instagram, hvor han blandt andet skrev: "[...] Nej, jeg tror ikke, at noget strafferetligt relevant (som for eksempel anvendelsen af knock-out-dråber) er sket. Nej. Jeg tror ikke, at noget forbudt er foregået, jeg har aldrig iagttaget noget af denne karakter eller hørt om sådan noget fra vores hundrede personer stærke crew. Alt, hvad jeg har fået med fra Tills fester, var voksne mennesker, der festede med hinanden. Og alligevel er tilsyneladende ting sket, som – også hvis strafferetligt okay – jeg ikke personligt bryder mig om.


Særlige strukturer er vokset, som går ud over grænserne og værdierne hos resten af bandet. Det er derfor vigtigt for os at pointere, at Tills fester ikke skal forveksles med vores officielle aftershow-partyer.

Till har fjernet sig fra os i de seneste år og skabt sin egen boble. Med egne folk, egne fester, egne projekter. [...]"

Dermed er hele sagen strafferetligt afsluttet på det nuværende tidspunkt.
GAFFA vil fortsat følge sagen tæt på den måde, som chefredaktør Ole Rosenstand Svidt beskrev nærmere i sin lederartikel sidste efterår. For alle nævnte personer gælder uskyldsformodningen.

 


ANNONCE