Nyhed

Nick Cave & Warren Ellis klar med ny koncertfilm

Et makkerpar i kollision kan skabe storslåede ting

I 2022 drog Nick Cave & The Bad Seeds på deres første turné i fire år. Og det var NorthSide Festival i Aarhus, som fik lov at danne ramme om turnéstarten, som faldt på festivalens åbningsdag i juni.

GAFFA var selvfølgelig ude for at opleve den særlige dag og gav dem hele fem stjerner. Det skete på trods af, at publikum ikke virkede til at have sit fokus 100 procent på koncerten med Nice Cave, men hellere ville hen til scenen med Burhan G.

Havde man ikke fornøjelsen af at være til stede i Aarhus i sommer, kan man nu glæde sig over udgivelsen af en helt ny koncertfilm med Cave - optaget omtrent så langt væk, som man overhovedet kan komme fra Aarhus.


Efter afslutningen af turnéen med det faste band The Bad Seeds drog Cave nemlig på turné i sit hjemland Australien sammen med makkeren Warren Ellis i efteråret - og det er én af de koncerter, som nu er blevet til en film.

Koncerten fandt det sted ved lokaliteten Hanging Rock, Victoria, i slutningen af november, og du kan se filmen lige her.


Warren Ellis gjorde sin entré i Caves kreative univers midten af 1990'erne, blev fuldgyldigt medlem af The Bad Seeds omkring succesalbummet Murder Ballads og er siden blevet Caves musikalske højrehånd. De to har både indspillet en række soundtracks og senest albummet Carnage, ved siden af pladerne og koncerten med the Bad Seeds.

Det er kun et lille års tid siden, Cave (og Ellis) sidst var filmaktuel. Det var med filmen This Much I Know to Be True, en dokumentarfilm om Cave og Ellis kreative proces, som også byder på sange fra netop Carnage og fra det seneste album med Nick Cave & The Bad Seeds, Ghosteen fra 2019.


Tilbage til Nick Cave på en junidag i Aarhus, 2022, sluttede koncerten således:

”Cave takker og vinker til publikum, som han tidligere på aftenen har hilst med ordene ”tak, Danmark! Tak, danskere! Tak, smukke samling af atomer!” Sådan en replik siger lidt om det eksistentielle perspektiv – vi er allesammen blot klynger af atomer, og det er op til os selv at indgyde det hele mening.” 

Musik er vel en slags kemi, og hvis man tager det hele ind, alle ord og atomer, kan der måske skabes en stor kollision af meningsfuldhed mellem kunster og publikum.


Nick Cave har for nylig meddelt, at han gik i gang med at skrive sit nye album den 1. januar klokken 9.00 sharp. Om det er gået efter planen, kan man læse mere om her.

LÆS OGSÅ: 15 forunderlige facts om Nick Cave

 


ANNONCE