Resten af albummet Easter kan stadig streames
I årtier har den amerikanske punkrocklegende Patti Smith har i årtier beriget den internationale musikscene med et bagkatalog bestående af en perlerække af plader som blandt andet Horses, Banga og Easter.
Det sidstnævnte udspil udkom i samarbejde med bandet Patti Smith Group tilbage i 1978 og indeholder hits som ”Because The Night”, ”Ghost Dance” og nummeret med den kontroversielle titel ”Rock n Roll N****r”.
En titel, der har gjort, at nummeret nu er fjernet fra en lang række streamingtjenester – heriblandt Spotify, Apple Music og Tidal. Det skriver Rolling Stone.
Det står endnu uklart, hvor længe nummeret har været fjernet fra de forskellige streamingtjenester, og hvad årsagen bag beslutningen er. Hverken Patti Smith selv eller medlemmer af hendes band har kommenteret, at nummeret er blevet fjernet.
I årevis har Patti Smith forsvaret sit brug af skældsordet med den årsag, at hun har villet genvinde begrebet for de artister og personer, som befinder sig på kanten af samfundet.
Af samme grund har sangen været fast inventar på Patti Smiths sætliste helt frem til 2019. Tilbage i 2012 havde hun også nummeret med til Danmmark, da hun besøgte Store Vega i København. En koncert, der fik fem, flotte stjerner:
”Det er en dybest set romantisk forestilling om rockmusikken som en transcenderende og samlende kraft, en forløsende faktor i en grum virkelighed. Og når visionen bliver formidlet med så stor overbevisning, indlevelse og poetisk kraft som i aften....så giver rock'n'roll i den grad mening. Stadig.”
LÆS OGSÅ: PORTRÆT: Patti Smith fylder 75 år