GAFFA.dk – alt om musik
Sangen er første single fra et ambitiøst kommende album.
Per Vers er aktuel med videoen til sin nye single, "Ha' det så ungt", første forløber for det kommende album, Knust Kunst, som udkommer til efteråret. Et album, hvor den erfarne rapper har skabt 12 nye sange oven på samples fra 12 sjældne danske vinylplader. I tilfældet "Ha' det så ungt" gælder det singlen "Livet er nu" indspillet af en kun 17-årig Annisette tilbage i 1966, året før der var noget, der hed Savage Rose. Vi har talt med Per Vers om hans nye projekt – se videoen ovenfor.
Videoen er produceret af fem unge studerende, Kristoffer Uglebjerg Rasmussen, Amalie Sølberg, Sebastian Martin Gaard, Jakob Rasmussen og Kenneth Wessel-Tolvig.
Det er jo en del af hiphoppens DNA at bygge numre op omkring samples, men hvad er det, der gør ”Knust kunst” til noget usædvanligt?
– Jeg har altid lavet samplebaseret musik. Det var “the only way”, dengang vi startede, og det vil jeg nok altid holde fast i, i en eller anden grad. Det har længe været en idé oppe i mit hoved at bygge et helt projekt på udelukkende danske samples. Der har ikke været nogen, der før har sat et benspænd for sig selv på denne måde og lavet et koncept ud af, hvad man bruger som samplekilder. Og den nye generation af rappere og producere er jo i meget høj grad helt "selvforsynende” og har næsten ikke samples som en del af lydbilledet, så på den måde er det jo usædvanligt i sig selv i 2018.
Hvordan har du valgt de 12 vinylplader til projektet ud?
– Jeg har samlet plader siden dengang, det var nødvendigt, fordi det var den eneste mulighed at høre musik på. Mange af skiverne har jeg haft liggende i mere end 10 år og haft lyst til at sample længe. Jeg har en hel væg med vinyl, mange af tingene er købt, fordi der måske var ting, der kunne puttes i sampleren, og en del af dem var danske. Og de stod og blinkede til mig som de mest spændende, fordi det i højere grad er personligt og følelsmæssigt stærkt og folkesjæls-agtigt, og noget som vores amerikanske idoler ikke kan gøre. Fællesnævneren for dem alle, der er endt på Knust Kunst – der er faktisk mere end 12, fordi der også er en intro og nogle interludes osv – er bare at de har en særlig lyd og inspirerer mig. Mange har også noget vokal, som vi har brugt, og hvor det tekstligt har inspireret mig til at skrive videre på emnet. Den dialog mellem min nyskrevne vers og de gamle stemmer kalder jeg “at snakke med skiver”. Det var været ekstremt udfordrende og i nogle tilfælde straight up pissesvært at få det til at hænge sammen, men det har været indsatsen værd, synes jeg.
Vil du afsløre, hvilke plader der tale om?
– Neeeeej, ikke endnu – det vil jeg gerne gøre een af gangen op til udgivelsen….. nu har vi arbejdet på det her i fire år, og så skal nydelsen sgu trækkes mest muligt i langdrag indtil efteråret, hvor albummet dropper.
Har du måttet opgive at sample noget til projektet grundet manglende tilladelser?
– Jeg har faktisk ikke fået et eneste nej! Der har virkelig været velvilje hele vejen rundt. I starten var det lidt famlende, når man henvendte sig og skulle forsøge at forklare projektet, og så efterhånden som jeg fik flere store navne på ja-listen gik det nemmere og hurtigere med at få tilladelser fra folk. Jeg har også taget en professionel approach og tilbudt alle et engangs-beløb up front og ikke kun rettigheder på det nye nummer. Jeg tænker, at de store selskaber har to bunker på skrivebordene med “fede projekter, der er en god idé” og “fede ting, der helt sikkert er betalt arbejde” – og sidstnævnte vil altid blive ekspederet først. Så det har også været en halvdyr omgang, men hvis jeg havde kørt på kærligheden alene, når jeg havde spurgt, havde det sikkert taget ti gange så lang tid...
Hvorfor er ”Ha’ det så ungt” valgt som første single?
– Det virkede som et oplagt spark i mellemgulvet at lægge ud med. Det er en programerklæring til mig selv om at gå i krig på den gode idés vegne og huske på, hvad der vigtigst at navigere efter i livet. Og så er Annisettes debutsingle – fra 1966! – simpelthen en fest, der er for fed at feste videre på.
På ”Ha’ det så ungt” er der passager, der er lige så meget sang som rap, så det passer til musikken. Er der mere af den slags på albummet, og har det givet dig udfordringer? På ”The Big Bang” fra DNA-albummet rapper du jo, at du er en ”mangelfuld sangfugl, men min helt egen skideskæve skala”.
– Ja, der er små passager hist og her. Det har ikke givet udfordringer, for det er bare opstået naturligt undervejs. Det er ikke skønsang, men bare at jeg er begyndt at forholde mig tonalt til den musik, jeg bevæger mig henover. Jeg har altid beundret folk, der var gode rappere OG også havde en melodisk bevidsthed – fra Freestyle Fellowshop og Organized Konfusion, som var de første, jeg flippede ud over på den konto og frem til min helt i 2018, Kendrick Lamar. Det giver mange, mange flere farver og følelsesstrenge at spille på, når det ikke kun er rytmik og ren talestemme. Det er stadig en ting, der er i sin spæde start for mig.
Har Annisette hørt ”Ha’ det så ungt”, og hvad synes hun i så fald om resultatet?
– Jeg ved det ikke! Men jeg håber ikke, hun har hørt den endnu – for vi har en aftale om, at jeg skal komme forbi og spille nummeret for hende og gerne få hendes "first reaction" og ærlige mening på video. Men hun var været udenlands i et par måneder og er på vej hjem i disse dage, så jeg håber, hun har holdt sig fra at sniglytte online, hehe.
