Temaet til den seneste Bond-film, 'Spectre', kunne have lydt meget anderledes
Det var som bekendt Sam Smiths "Writing's On The Wall", der blev brugt i den seneste Bond-film, "Spectre". Men virkeligheden kunne have set anderledes ud, afslører Radiohead, som også gav et bud. Det delte de i går. Du kan høre Radioheads "Spectre" her forneden.
Vi venter stadig på et nyt album fra Radiohead. I september udtalte trommeslager Phillip Selway, at gruppen havde travlt hele efteråret for at blive færdige i studiet. "Spectre" kommer derfor som en fin lille julegave.
Radiohead delte i går sangen via en besked på Facebook og Twitter. Thom Yorke skriver følgende om sangen:
"Sidste år blev vi bedt om at skrive temasangen til Bond-filmen, Spectre. Jo, vi gjorde. Det blev ikke til noget, men blev i stedet noget af vores eget, som vi sætter meget stor pris på. Som året går på hæld, tænkte vi, at I måske gerne ville høre den. Glædelig jul. Må kraften være med jer."
Hør Radioheads "Spectre" her: