Nyhed

P3 Guld klar med nomineringerne

Choir Of Young Believers, Mike Sheridan, Veto og Diefenbach er alle nomineret til P3 Prisen

P3 uddeler fredag 23. januar en lang række priser til lovende nye talenter og etablerede stjerner indenfor dansk rock, pop, hiphop og electronica til det årlige P3 Guld-show. For første gang vil showet blive afviklet i Studie 1 i Koncerthuset, og man vil kunne følge uddelingen på DR2, P3 og dr.dk.

Som altid uddeles der priser i kategorierne P3 Prisen, P3 Kunstneren, P3 Gennembruddet, P3 Talentet, P3 Eksperimentet og P3 Hittet, og der er nomineret fire navne i hver kategori (uden gengangere) undtagen P3 Hittet, hvor der er atten nominerede, som P3's lyttere kan stemme på.

Om nomineringerne siger Musikchef på P3, Lars Trillingsgaard:


"Det er altid en fornøjelse at finde de nominerede til P3 Guld, men i år har det været en større glæde end længe. Dansk musik bobler af nyt talent i rigtig mange genrer, og det har været svært og hårdt at skære feltet ned til de nominerede. Jeg tror på, at mange af de navne, som publikum kommer til at lære at kende til årets P3 Guld, har potentiale til slå bredt igennem, og det er heldigvis en af P3's fornemmeste opgaver at støtte og skabe morgendagens danske musikstjerner - ikke kun på denne festaften, men hele året rundt i radioen, på nettet og ude på koncertscenerne".

Den samlede liste af nominerede til priser ved P3 Guld 2009 inklusive prisbeskrivelser er som følger:

P3 Prisen
P3's fornemmeste pris gives til en solist eller et band, som har imponeret, og som meget vel kan blive dansk musiks næste store stjerne. Derfor giver P3, udover æren og statuetten, en helt særlig påskønnelse i form af 100.000 kr. P3 Prisen er således Danmarks størst rytmiske musikpris.

Choir Of Young Believers
Mike Sheridan
Veto
Diefenbach (billedet)

P3 Kunstneren
P3's hyldest til de største og stærkeste i danske musik. Går til én solist eller et band, som gentagne gange har taget både P3 og Danmark med storm. Og som har gjort det igen i det forløbne års tid.

Carpark North
Peter Sommer
Spleen United
Tim Christensen

P3 Gennembruddet
Prisen der stiller skarpt på de nye stjerner, som netop nu fylder øregangene, æteren og tv-skærmene med deres første store hit.

Blue Van
Suspekt
Sys Bjerre
Trolle Siebenhaar

P3 Talentet
P3's forventningsfulde skub til dem, der forhåbentlig har taget de først skridt i en lang og spændende karriere. Og som meget vel kan give os næste års kæmpehit.

Oh Land
When Saints Go Machine
Maria Timm
Jooks

P3 Eksperimentet
P3s anerkendende skulderklap til dem der tør og udfordrer med lyd, ord, udtryk og konstellationer.

Lucy Love
White Pony
Wong Boys
Marybell Katastrophy

P3 Hittet
P3-lytternes suveræne favorit, udvalgt blandt de højest placerede danske numre på hitlisterne. Afgøres ved lytterafstemning mellem følgende nominerede:

Hej Matematik: Walkmand
Sys Bjerre: Malene
White Pony: Falling
LOC: XXX Couture
Spleen United: Suburbia
Veto: Build To Fail
Camille Jones: Difficult Guys
Trolle Siebenhaar: These Streets
Carpark North: Shall We Be Grateful
Volbeat: Maybeline I Hofteholder
Mike Sheridan: Med Små Skridt
The Blue Van: Silly Boy
Tim Christensen: Superior
Lizzie: Ramt I Natten
Infernal: Downtown Boys
Szhirley: Gl. Kongevej
Natasja: Dig & Mig
The Storm: Lullaby

ANNONCE