Nyhed

Band Aid 20 bliver skatte- og afgiftsfri

Den engelske regering har lovet, at alle skatter og afgifter fra salget af singlen og dvd’en med genindspilningen af ”Do They Know It's Christmas?” bliver refunderet til Band Aid Trust

Den engelske regering har netop bekendtgjort, at den ingen intentioner har om at opkræve de sædvanlige skatter og afgifter for salget af singlen og dvd’en med genindspilningen af nummeret ”Do They Know It's Christmas?”. Ligesom for 20 år siden vil overskuddet fra salget af nummeret gå til afrikanske lande ramt af hungersnød, og den engelske vil derfor refundere alle skatter og afgifter til Band Aid Trust, der således vil få substantielt større sum støttepenge at gøre godt med.

Bob Geldof, der i 1984 sammen med Midge Ure stod bag den første Band Aid-velgørenhedsindspilning, kalder regeringens beslutning for en ”bemærkelsesværdig handling, der er helt i ånd med Band Aids formål.”

Det skal dog bemærkes, at det kun er i England, at skattefritagelsen er gældende, hvorfor det for danske købere måske er værd at overveje at købe nummeret over Internettet, så mest mulig støtte havner i de rette hænder. Nummeret kan købes både her og i England fra d. 29. november.


Blandt de medvirkende kunstnere på genindspilningen af den klassiske sang er bl.a. Dido, Noel Gallagher, Beverley Knight, Sugarbabes, The Darkness, Bono, George Michael, Travis, Daniel Bedingfield, Estelle, Robbie Williams, Dizziee Rascal m.fl.

Download nummeret her!


ANNONCE