Nyhed

DRAMA: Sabrina Carpenter fik slem forskrækkelse på scenen

Dramatisk optrin ved den hypede stjernes koncert i weekenden kan ses på livestream lige her

Sangerinden råbte: "Oh My God!" mens hun løb væk fra scenefyrværkeriet under sin optræden på Outside Lands Festival i weekenden. Heldigvis var episoden kort og hun slap tilsyneladende med forskrækkelsen. 

Sabrina Carpenter har mere end 35 millioner følgere på Instagram, har varmet op for Taylor Swift på hendes The Eras-turné og fået ros fra Adele - og så har hendes single "Espresso" opnået international succes efter den gik viralt på TikTok. Desuden tilbragte hittet adskillige uger på toppen af den britiske singlehitliste. 

Under hendes koncert på San Franciscos Outside Lands Music Festival lørdag 10. august, skreg "Espresso"-sangeren og sprang ned fra en platform, efter fyrværkeri tilsyneladende kom meget tæt på hende - optrinnet kan ses på optagelser fra eventets livestream, som kan ses nedenfor. 


Hun var i fuld gang med at danse da fyrværkeriet gik af bag hende, hvilket forskrækkede hende og fik hende til at skrige og springe fremad. Hun kiggede derefter tilbage og skreg igen, mens hun dækkede sin mund, og løb væk fra gnisterne.  

Stjernen så ud til at undgå skader fra fyrværkeriet og afsluttede sin optræden efter hændelsen. Efter koncerten takkede hun sine fans og sit crew i et post på instagram. 

 

Hun annoncerede tilbage i juni, at hendes kommende album Short n’ Sweet, der indeholder hendes hit singles "Espresso" og  "Please Please Please", udkommer 23. august. I kølvandet på udgivelsen tager Carpenter på Europaturné i marts '25.


Sabrina Carpenter på Europaturné - her kan du opleve hende


ANNONCE