fredag – 12.01.2024 – 20:00 til 22:00

Wiinston

VEGA - Musikkens Hus, Lille VEGA

ticketmaster / 225,00 KR.

Køb billet

WIINSTON rammer kogepunktet i VEGA

R&B-duoen er klar til at levere et mindeværdigt show, når de slipper deres sange løs i Lille VEGA den 12. januar. Den danske R&B-duo WIINSTON er kendt for deres stærke visuelle udtryk i både deres produktioner og musikvideoer. Et udtryk som foldede endnu mere ud på deres seneste album fra april, THE LAST DAYTONA.

Albummet manifesterer deres kompromisløshed og raffinerede genrefleksibilitet. Deres lydunivers er sårbart og ærligt, der underbygges af en filmisk dimension, som får frit løb i deres visuals.

Lige siden det musikalske projekt blev kickstartet, har WIINSTON udsendt popbangers, der emmer af stemningsfuld R&B, folk og hiphop.

Sanger Daniel Richards og producer Alfred Thomas, har siden de i 2017 begyndte at lave musik sammen leveret et konsistent kvalitetsniveau, hvilket betød, at de hurtigt fik opmærksomhed fra udlandet med singlerne “Canada” og “Mio”. Singlerne fik dem signet til samme pladeselskab som The Weeknd, Maggie Rogers mfl., Capitol Records.

Duoens internationale lyd er akkompagneret af en uhøjtidelig skandinavisk charme, der altid er til stede som et pirrende tvist. Med deres nye album er de klar til at tænde for de store lamper og levere et kogende show for Lille VEGAs publikum.

ANNONCE