Der er angiveligt flere nyheder lige om hjørnet
I starten af året annoncerede Paramore, at de er i gang med at indspille nyt materiale til et kommende album, og nu er der yderligere godt nyt til alle fans.
Den 28. september 2022 vil bandet nemlig udgive deres første single ”This Is Why” efter fem års udgivelsespause, skriver NME.
Deres seneste album After Laughter udkom i 2017, og den seneste tid har bandet altså varslet et comeback på deres sociale medier, hvor de blandt andet på TikTok har delt en lille forsmag på deres kommende single.
På Twitter har bandet også annonceret singlen og dens udgivelsesdato med et billede, der højst sandsynligt bliver singlens cover - i al fald har bandets medlemmer hver især har brugt det som profilbillede på hver deres sociale medier.
“This Is Why,” the song. Sept 28.
— paramore (@paramore) September 16, 2022
Pre-save: https://t.co/wpwFvGNPJb pic.twitter.com/U1hZWh2Ind
Ud over annonceringen af den nye single virker det til, at der er endnu flere nyheder på vej fra bandet, da man på deres hjemmeside kan se en mystisk kalender, hvor der blandt andet står, at de vil komme med endnu flere nyheder i dag (den 19. september, red.).
Annonceringen af bandets nye single kommer forud for deres kommende efterårsturné i Nordamerika, som de annoncerede i sommer. Her fortalte forsanger Hayley Williams også, at deres kommende sjette studiealbum er inspireret af bandet Bloc Party.
Du kan forudbestille singlen ”This Is Why” HER.
LÆS OGSÅ: Hayley Williams teaser nyt Paramore-album