Nyhed

LYT: The War on Drugs udvider album med to sange

Indierockbandet har netop delt to hidtil uudgivne sange

The War on Drugs udgiver på fredag (den 30. september, red.) en særlig udgave af sidste års album I Don’t Live Here Anymore, og bonussangene ”Oceans of Darkness” og ”Slow Ghost” kan man høre allerede nu.

Under pandemien optrådte de seks medlemmer - med såkaldt social distance - med sangen ”Oceans of Darkness” hos Jimmy Fallons The Tonight Show, og du kan høre sangen her:


”Det er sjældent, at en af vores sange kunne føles så færdig efter et par optagelser, men den havde al desperationen og den indtrængende tone, som vi ledte efter,” siger Adam Granduciel ifølge Pitchfork.

”I sidste ende inkluderede jeg den ikke på pladen, fordi jeg ikke kunne finde den et hjem blandt de andre sange. Vi er glade for at kunne dele den med jer nu.”

Albummet kommer ud i en eksklusiv vinyludgave og på kassettebånd med særlige plakater og postkort til. Den originale version fik fire ud af seks stjerner af GAFFA.


”Formularisk synes I Don’t Live Here Anymore simpelthen at præsentere et mere strømlinet og mindre auditivt entreprenant War on Drugs, som trykker på speederen, rykker ud i overhalingsbanen og lader den cruisende, zig-zaggende Route 66-tur være i bagspejlet for nu,” skrev GAFFA i anmeldelsen.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN: Her er årets 20 bedste internationale album


ANNONCE