Singlen kommer forud for bandets kommende album The Cornership Carnival
For et par uger siden gæstede Outlandish Burhan Gs nye single ”Walou – Generation” ved siden af ligeledes Sivas og Stepz. Singlen er en nyfortolkning af Outlandish’ eget nummer ”Walou” fra 2000.
Nu er Outlandish aktuel med singlen ”Leyla”, der mest af alt handler om kærlighed – om kaosset og roen, som alle kærlighedens følelser fører med sig. Den vil være at finde på duoens kommende album The Cornershop Carnival.
Outlandish var aktive som en tremands-gruppe i årene 1997 til 2017, bestående af medlemmerne Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Qadri. De debuterede med albummet Outland’s Official i 1999 og senere med Bread & Barrels of Water i 2001. Begge album indeholder nummeret ”Walou”, der blev et radiohit og lå øverst på hitlisterne et godt stykke tid i 2000. I 2008 modtog gruppen højskolekulturprisen Den Gyldne Grundtvig.
Efter deres opløsning i 2017 fulgte en pause på to år, før de vendte tilbage i 2019 – stadig som Outlandish, men nu som en rap-duo med Martinez og Qadri som medlemmer. Sidste år udgav duoen singlen ”Higher” med Shaka Loveless, og tidligere på året udgav de singlen ”Paperchase”.
LÆS OGSÅ: Ny bog om Isam B udkommer fredag