GAFFA.dk – alt om musik
Dødsmetalbandets optræden var alt andet end livløs
Torsdag den 3. marts fandt GAFFA-Prisen sted i Musikhuset Aarhus' Store Sal. Blandt de optrædende var den aarhusianske dødsmetalgruppe Livløs, og de satte i bogstaveligste forstand ild til showet med sangene "And Then There Were None" og "The Purest Black". Se selv med nedenfor.
Livløs var også nomineret til en GAFFA-Pris i kategorien "Årets danske hardrock/metaludgivelse" for albummet And Then There Were None, men den pris gik til et andet aarhusiansk dødsmetalband, nemlig Baest for albummet Necro Sapiens. Baests forsanger Simon Olsen har i øvrigt tidligere growlet i Livløs, men forlod gruppen for at fokusere på Baest.
LÆS OGSÅ: GAFFA-Prisen 2022: Se kæmpe fotogalleri og alle vinderne