Nyhed

Rival Sons kommer til Danmark

GAFFA.dk - alt om musik

Sidst man så bluesrockerne på dansk grund var tilbage i 2019, men bandet løfter sløret for deres kommende Europaturné, hvor de blandt andet runder forbi Aarhus til sommer.

Efter mere end 10 år som band har californiske Rival Sons i den grad bevist deres værd som de nostalgikere, de er. Med deres karakteristiske retrolyd, der trækker hårdt på bands såsom Led Zeppelin, Rolling Stones og The Who, anmelderroste koncerter og flere Grammynomineringer i bagagen er deres plads på den moderne rockscene retfærdiggjort mange gange over.

Efter at have spillet opvarmning for legender såsom Black Sabbath, AC/DC og Kiss, samt en blåstempling fra selveste Jimmy Page, er der vist ingen tvivl om, at Rival Sons holder den klassiske rockånd i live med deres eget moderne præg.


Deres seneste album Feral Roots fra 2020 blev, ud over så meget andet, mødt med hele to Grammynomineringer, både for bedste rockalbum og bedste rock-performance med nummeret ”Too Bad”. Med den ros i ryggen står bandet nu klar til at indtage Europa, heriblandt spillestedet Train i Aarhus.

Derudover er det 10 års jubilæet for deres gennembrudsalbum Pressure & Time, hvilket betyder, at man til koncerten kan anskaffe sig en specialudgave af albummet.

Koncerten finder som sagt sted på Train i Aarhus onsdag den 8. juni, og billetter sættes til salg fredag den 25. marts klokken 10:00 igennem Ticketmaster.


LÆS OGSÅ: Rival Sons i dansk-svensk svedtriumf.

Du kan med fordel varme op til koncerten med det Grammynominerede hit "Too Bad":


 

ANNONCE