Nyhed

Her er kæmpestjernerne, der skal optræde til Oscar-uddelingen 2022

GAFFA.dk - alt om musik

De to prominente sangerinder optræder sammen med andre navne til Oscaruddelingen nr. 94 den 27. marts.

I forbindelse med nomineringerne til Best Original Song er Beyoncé og Billie Eilish føjet til aftenens program. Beyoncé skal synge “Be Alive” fra filmen King Richard, og Billie Eilish akkompagneres af hendes bror Finneas for at opføre James Bond-temasangen “No Time to Die”. Det skriver Pitchfork.

Derudover vil Sebastián Yatra optræde med Encanto-sangen “Dos Oruguitas”, og Reba McEntire synger Diane Warren-sangen fra Four Good Days, “Somehow You Do”. 


Imidlertid har Van Morrison ikke mulighed for at optræde med “Down to Joy” fra Belfast til prisuddelingen, da begivenheden overlapper med hans turnékalender.

Artisterne allierer sig med D-Nice og The Samples på programmet. Der vil endvidere være et “all-star”-band med Travis Barker, Sheila E., Robert Glasper og musikinstruktør Adam Blackstone.

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede i Oscars musik-kategorier


Begivenheden markerer Beyoncés og Billie Eilishs første respektive Oscarnomineringer, og begge kvinder er nomineret i kategorien Best Original Song. Billie Eilish og broren Finneas har allerede vundet en Grammy og en Golden Globe for “No Time to Die”, og Beyoncé var nomineret til en Golden Globe for “Be Alive”.

Lyt til "Be Alive" her:


ANNONCE