Nyhed

Joni Mitchells og Neil Youngs salgs- og streamingtal stiger stærkt efter Joe Rogan-kontrovers

GAFFA DK - alt om musik

De to canadiske kunstnere oplever øget interesse efter kritik af kontroversiel podcastvært

Dette man kan læse i en ny rapport fra Rolling Stone, der har samlet tallene fra MRC Data (tidligere kendt som Nielsen Soundscan). Den 24. januar forlangte Neil Young i et brev på sin hjemmeside, at hans musik skulle fjernes fra Spotify, fordi streamingtjenesten også var platform for den kontroversielle podcastværk Joe Rogan, der er blevet kritiseret for at sprede misinformation om coronavacciner (og siden også beskyldt for racisme). I brevet, der siden blev slettet, gav han Spotify et ultimatum og skrev: “De kan få Rogan eller Young. Ikke begge”.

To dage senere var Youngs musik ikke at finde på Spotify, og der gik ikke længe, før Joni Mitchell gik i fodsporene af Youngs protest og forlangte det samme. En stor del af hendes musik er nu også forsvundet fra Spotify.


Fra den 27. januar til den 3. februar oplevede Neil Young en fire procent stigning i sine on-demand streamingtal, der normalvis lå omkring fire millioner streams. De steg til 5,6 millioner i denne periode. Young solgte 6285 albums og 7278 digitale tracks i samme periode, hvilket svarer til en stigning på hele 80 procent. Han blev også hjulpet på vej af Apple Music, der startede en markedsføringskampagne, som promoverede hans musik og tilstedeværelsen af den på deres platform.

Joni Mitchell oplevede en endnu større stigning med en 32 procent stigning af hendes on-demand streaming-tal, der gik fra 2.3 millioner til lige over 3 millioner streams. Salget af Mitchells albums steg med 125 procent fra 1274 til 2878, og hendes digitale tracks nupper pokalen med en stigning på 193 procent fra 1205 til 3540.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Gi’ mig en etisk platform, der behandler mig, som jeg har fortjent


ANNONCE