Nyhed

FOTOUDSTILLING: En ikonisk dj

Udstillingen Lydbilleder fra en by tager dig helt tæt på Aarhus’ musikere

Vestergade 58, også kaldt V58, holdt lukket om sommeren, hvilket Kjeld Tolstrup ikke kunne forstå. Derfor kontaktede han dem og fik et fast job over sommeren.

Og det blev startskuddet på en stor karriere som dj, der bragte ham forbi de store spillesteder i Aarhus, blandt andet Paradis, Himmelblå, Musikcaféen, Mona Lisa og La Fayette. Det førte siden til, at han kunne rejse verden rundt med sit dj-set, blandt andet på Ministry of Sound i London, der er en af verdens mest berømte klubber.

Meget symbolsk står Kjeld Tolstrup på Vestergade 58s trapper på billedet, som er taget af Michael Harder.


- Jeg mener, at billedet er lavet på spillestedet Vestergade 58 ved trappen ned til det allerhelligste, kælderbaren, der var Aarhus’ svar på Studio 54, hvor inderkredsen kunne feste hele natten, siger fotografen.

Desværre døde Kjeld Tolstrup alt for tidligt i 2011. Han er siden blevet hædret med vejen Kjeld Tolstrups Gade i Aarhus for sine bedrifter.

Fotoudstillingen finder sted fra den 3. oktober til den 24. oktober på Store Torv i Aarhus.


LÆS OGSÅ: Kjeld ”Godfather” Tolstrup: 25 år som dj

ANNONCE