Nyhed

Viagra Boys kommer til København – igen

GAFFA.dk - alt om musik

Den svenske postpunkgruppe har desuden løftet sløret for deres nyeste nummer, “Ain’t No Thief”.

Den 29. marts 2023 besøger Viagra Boys spillestedet Store Vega i København. De er kendt for deres højenergiske og excentriske liveshows.

Det svenske post-punk-band har senest optrådt på den amerikanske verdenskendte festival Coachella i denne måned. De fejrer udgivelsen af “Ain’t No Thief” ved at skrive endnu en dansk koncert i kalenderen. 


Den nye sang følger i 2021-albummet Welfare Jazz’ kølvand. Gruppen debuterede med albummet Street Worms fra 2018.

Viagra Boys har flere udsolgte koncerter i Danmark på deres resumé. Kvintetten spiller en udsolgt koncert i Pumpehuset i maj og har også spillet på Roskilde Festival i 2017. Blandt deres kendte numre findes “Girls & Boys”, “Secret Canine” og “Sport”, ligesom de har udgivet live-udspillet Shrimp Sessions og Shrimp Sessions 2, som viser nye sider af deres velkendte repertoire.

Billetsalget til koncerten i Store Vega i København starter mandag den 25. april kl. 10.00 via billetlugen.dk.


LÆS OGSÅ: Postpunk og vild attitude fra en fiktiv svensk ødegård

Varm op med “Ain’t No Thief” her:


ANNONCE