GAFFA.dk – alt om musik
Aarhus-bandet er aktuelle med deres anden ep
Den Aarhus-baserede indiepop-gruppe Undertekst har udgivet en video til nummeret ‘’Du har sagt at du går efter næste sang, så jeg sætter den på repeat’’ fra gruppens seneste ep Det her det Undertekst, der udkom i fredags.
Undertekst består af sanger og guitarist Arthur Bondeskov Nygaard, keyboardspiller Marius Frydensbjerg, bassist Tobias Krogner og trommeslager Bertil Røll Schack. Bandet er tidligere KarriereKanonen-finalister, og siden da har de blandt andet skrevet kontrakt med :labelmade:, der også har store navne som Medina og Outlandish i stalden.
Omdrejningspunktet i Underteksts tekstunivers er ungdomslivet og de glæder og udfordringer, der følger med det. De gjorde sig bemærket med 2019-hittet ‘’Skal vi ta’ til Månen?’’ fra deres debut-ep af samme navn og er som nævnt aktuel med opfølgeren, Det her det Undertekst, som fik en strålende anmeldelse af GAFFA.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Det her, det’ et mere end lovende ungt dansk poprock-band
I den nye musikvideo er Undertekst-drengene til photoshoot, hvor en romance udspiller sig bag kulisserne. Se videoen til ‘’Du har sagt at du går efter næste sang, så jeg sætter den på repeat’’ lige her: