Nyhed

Se New Radicals synge "You Get What You Give" ved Biden-hyldest

GAFFA.dk – alt om musik

Bandet optrådte for første gang i 22 år

I går blev indsættelsen af Joe Biden som USAs 46. præsident blandt andet markeret med det virtuelle show Celebrating America. Her kunne man blandt andet opleve New Radicals optræde for første gang i 22 år, hvor de fremførte deres første og eneste hit, "You Get What You Give" fra 1999. Se deres performance nedenfor.

Sanger og sangskriver Gregg Alexander, iført sin karakteristiske bøllehat, dedikerede sangen til Joe Biden, vicepræsident Kamala Harris og Biden afdøde søn Beau.


Sangen "You Get What You Give" blev under Kamala Harris' kampagne brugt af hendes mand, Doug Emhoff, når han gik på scenen.

Nummeret havde også stor betydning for Joe Bidens afdøde søn, Beau Biden, i hans sidste dage, da han var alvorligt syg med kræft i hjernen, skriver Joe Biden i sine erindinger, Promise Me, Dad.

"Hvis der er én ting på Jorden, som kunne få os til at finde sammen igen, bare for én dag, ville det være håbet om, at vores sang kunne være bare den mindste stråle af lys i sådan en mørk tid," har gruppens sanger og sangskriver Gregg Alexander udtalte i en pressemeddelelse, hvor han fortsatte:


"At spille sangen igen efter så lang tid er en kæmpe ære, fordi vi alle har dybt respekt for Beaus militære erfaring og et stærkt håb efter det sammenhold og den normalitet, Joe og Kamala vil bringe tilbage til vores land i denne krisetid." 

Sangen blev blandt andet kendt for outroens udfald mod musikerne Beck, Hanson, Courtney Love og Marilyn Manson, som blev kaldt "fakes" – ifølge Gregg Alexander for at se, om medierne ville fokusere på disse linjer frem for sangens mere samfundskritiske passager, hvilket i høj grad var, hvad der skete. Denne del af sangen blev dog ikke sunget ved Biden-hyldesten.

Efter tiden i The New Radicals har Gregg Alexander arbejdet som sangskriver for andre, blandt andre Ronan Keating, Sophie Ellis-Bextor, Melanie C og Santana, hvis sang "The Game of Love" i 2003 vandt en Grammy i kategorien "Best Pop Collaboration With Vocals".


LÆS OGSÅ: Se Lady Gaga synge "The Star-Spangled Banner" ved præsidentindsættelsen

Se New Radicals fremføre "You Get What You Give":


 

ANNONCE