Nyhed

92-årige Torben Ulrich udgiver nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Torben Ulrich udsender spoken word-album med cellist

Den 92-årige multikunstner Torben Ulrich, far til Metallica-trommeslager Lars Ulrich, udgiver nyt album, skriver NME. Her oplæser han egne digte og tekster til musik af cellisten Lori Goldston, der blandt andre har arbejdet sammen med Nirvana, herunder MTV Unplugged-koncerten i november 1993.

Albummet har fået titlen Oakland moments: cello, voice, reuniting (rejoicing)… og består af improviserede optagelser. Udgivelsen kan høres og downloades på Bandcamp, og her kan man læse, at Ulrichs digte og tekster er inspirerede af "hans malerier på rispapir, de udforsker elementer af sportsudøvelse, filosofi og mysticisme." Albummet har også været udsendt på kassettebånd i begrænset oplag, men de er allerede udsolgt.


Lars Ulrich har selv præsenteret udgivelsen på Instagram med blandt andet følgende ord:

"Det her er min far ... han er 92 år gammel og er først lige startet. I dag, som man gør, når man er i hans alder, udgiver han en ny plade." Lars Ulrich bruger også hashtagget #HeavyMetalGandalf om sin langskæggede far.

Torben Ulrich, født 1928, var professionel tennisspiller fra slutningen af 1940'erne og helt op til 1980'erne. Som 48-årig vandt han som den ældste nogensinde Davis Cup. Han har desuden arbejdet som jazz,-, film-, kultur- og sportsskribent, filmskaber, klarinettist, digter, kunstmaler med mere. Som maler har han blandt andet gjort sig bemærket ved sine billeder, hvor han skyder en tennisbold dyppet i maling mod et lærred af rispapir, og et sådant billede pryder også det nye album (se nedenfor).


Tilbage i 2014 optrådte Torben Ulrich sammen med Lars Ulrich med flere i København, og det var en interessant oplevelse ifølge GAFFAs anmelder.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Far og søn m.fl. i fælles improvisation og udforskning af soundscapes

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Lars Ulrich (@larsulrich)


Hør albummet nedenfor og på Obscure & Terribles BandCamp-side – og hør nederst Folkeklubbens hyldestsang til Torben Ulrich fra 2016:

ANNONCE