GAFFA.dk – alt om musik
Glædelige nyheder til alle Paramore-fans
Paramore-sangerinden Hayley Williams postede i tirsdags et billede på sin Instagram-konto, hvor hun og bandets trommeslager Zac Farro lader til at diskutere et sjette album fra det populære band, skriver NME.
I besked-samtalen med Farro, som Williams delte et billede af, joker de to tilsyneladende med, at det nu på deres ældre dage må være på tide med endnu et Paramore-album.
Artiklen fortsætter nedenfor
Vis dette opslag på Instagram
Opslaget kommer i forlængelse af, at Williams i et Twitter-opslag i februar svarede følgende til spørgsmålet om, hvorvidt hun havde mere materiale liggende til enten et soloprojekt eller et Paramore-album:
‘’Der er flere sange, ja. Men jeg har ikke planer om endnu et soloalbum. Og jeg er ikke sikker på, at de ville være gode til Paramore. Jeg er klar til det næste Paramore-album. Let's go!’’
there are more songs, yeah. but I'm not planning on another solo album. and I'm not sure if they'd be great for Paramore. I'm ready for the next Paramore album. let's go. https://t.co/J6nBAO5PIe
— hayley from Paramore (@yelyahwilliams) February 15, 2021
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: En særdeles charmerende rodebutik
I går afslørende sangeren også, at Paramore har indgået et samarbejde med det bæredygtige modebrand Collina Strada for at lave merchandise. Salget vil støtte velgørenhedsprojektet closethewatergap.org, i anledningen af Earth Day i dag, den 22. april. Projektet arbejder for at forsyne de cirka to millioner amerikanere, der stadig ikke har optimale vandforsyninger i hjemmet, med rindende vand i hanerne og toiletter, der kan skylle.
Paramore debuterede i 2005 med albummet All We Know Is Falling, og rockgruppen har siden da udgivet fire andre studiealbums, senest After Laughter fra 2017. Hayley Williams har de seneste par år prøvet kræfter som soloartist og udgivet Petals for Armor i 2020 og Flowers for Vases/Descansos i februar i år, men nu lader det til, at sangeren er klar til at vende tilbage til Paramore-rødderne.
LÆS OGSÅ: Indadvendt, mørk og kærlig toer fra Paramore-frontkvinde