Nyhed

Se The Flaming Lips optræde i plasticbobler hos Jimmy Fallon

GAFFA.dk – alt om musik

Indiebandet er aktuelle med deres 16. studiealbum

Det amerikanske indieband The Flaming Lips er aktulle med deres 16. studiealbum, American Head, og lørdag optrådte de i talkshowet The Tonight Show Starring Jimmy Fallon – inde i hver sin plasticboble. Se deres performance nedenfor.

Gruppen fremførte deres nye sang "God and the Policeman", dog uden studieversionens gæstesolist Kacey Musgraves.


Gruppens forsanger Wayne Coyne har i mange år kravlet ud over sit publikum i en plasticboble som en del af bandets koncerter, men på det seneste har de altså taget skridtet videre. I juni optrådte orkestret således i et andet talkshow, The Late Show With Steven Colbert, hvor både band og publikum var indhyllet i corona-sikre plastbobler.

LÆS OGSÅ: Band og publikum i bobler – sådan tackler The Flaming Lips COVID-19

Det er kun 14 måneder siden, The Flaming Lips sidst var albumaktuelle. Dengang var det med udgivelsen King's Mouth, som GAFFAs anmelder var godt tilfreds med. Vi anmelder det nye album meget snart.


LÆS OGSÅ: Frem med konfettien – The Flaming Lips er spændende igen

Se The Flaming Lips hos Jimmy Fallon:


ANNONCE