Nyhed

Festival i Australien: Roterende og dermed coronavenlig scene

GAFFA.dk – alt om musik

Musikfestivalen Good Day Sunshine, der afholdes i Busselton, Vestaustralien, den 31. oktober, laver en verdenspremiere med denne opfindelse.

Idéen er at have en scene i midten af fire aflukkede områder, hvor scenen roterer, således at alle får vendt scenefronten imod sig lige meget. Smittekæderne er lukket af i de fire områder, der hver er store nok til, at alle corona-restriktioner kan overholdes, og dermed bliver festivalen coronasikker ved hjælp af denne verdens første roterende scene.

Der vil være separate medarbejdere, toiletter, barer og boder på de fire områder, og artisterne Xavier Rudd (billedet), John Butler, Josh Pyke og The Waifs’ Vikki Thorn vil spille for i alt 5000 publikummer på den roterende scene, som hedder ”The Turntable Stage”.


Ross Macpherson, tilsynsførende på projektet, udtaler: ”Sundheden og sikkerheden af vores gæster og staten Vestaustralien er vores topprioritet, og selvfølgelig vil vi refundere billetter, hvis situationen forhindrer os i at afholde festivalen.”

”Jeg ville blive meget smigret, hvis dette format skulle gå hen og blive brugt til andre begivenheder i Australien og omkring i verden”, siger Macpherson, der er optimistisk omkring de opfindelser, den globale pandemi kan føre med sig.

LÆS OGSÅ: Train genåbner


Du kan se festivalens egen forklaring af konceptet i denne video:

ANNONCE