Nyhed

De står for 0,3 procent af landets BNP – nu børsnoteres gruppens pladeselskab

GAFFA.dk - alt om musik

Den sydkoreanske K-pop-gruppe BTS står for 0,3 procent af landets BNP. Nu børsnoteres pladeselskabet bag bandet. Det værdisættes til 26 milliarder danske kroner.

Den syv mand stærke gruppe opstod i 2013, men kan allerede beskrives som et af verdens største og mest succesfulde bands. Pladeselskabet bag gruppen går under navnet Big Hit Entertainment og blev grundlagt i 2005.

Selskabet har flere grupper i sin stald, men BTS står for 97 procent af virksomhedens indtægter. Bandmedlemmerne Jin, Suga, J-Hope, RM, Jimin, V og Jungkook får selv "kun" tildelt 50 millioner danske kroner, mens producenten ”Hitman” Bang, som også grundlagde Big Hit Entertainment, får næsten ni milliarder danske kroner. Han bliver dermed Sydkoreas sjette rigeste mand.


LÆS OGSÅ: FEATURE: Da K-pop-fans trollede Trump på TikTok og Twitter

For nogle dage siden fik BTS stærk kritik efter frontmanden i bandet, RM, kom med en udtalelse under en prisoverrækkelse. Han udtrykte sin sympati for de faldne amerikanere og sydkoreanere under Koreakrigen (1950-1953).

Dette faldt ikke i god jord i Kina, som stod på Nordkoreas side under krigen. Ifølge den statsejede kinesiske avis Global Times har flere kinesere udtrykt sorg og vrede over udsagnet. Nogle kinesiske virksomheder siges også at have trukket reklamesamarbejde med gruppen tilbage.


v>
ANNONCE