Nyhed

Jeremih i respirator med coronavirus – rapstjerner rystede

GAFFA.dk – alt om musik

CoVid-19 har ramt den unge r&b-kunstner Jeremih hårdt.

Det er ikke til at forudsige, hvordan den frygtede virus rammer. Nogle mennesker går fuldstændig fri for symptomer, men vi hører også hele tiden, at det ikke kun er ældre og svage, den kan være farlig for.

Og desværre er dette blevet påvist endnu en gang. Den kun 33 år gamle r&b-sanger Jeremy Felton, kendt som Jeremih, er indlagt på intensiv afdeling og er i respirator. Det fortæller TMZ, der oplyser, at deres kilder følger tæt med i situationen, som lige nu ser ud til at blive værre og værre.


Jeremih er sanger, producer og rapper, og hans bagland i hiphop-miljøet er rystede og beder for, at han skal få det bedre. Et par af de kunstnere, der har markeret deres medfølelse på sociale medier, er kæmpenavne som 50 Cent, Hitmaka, Chance The Rapper og Big Sean.

"Bed for min ven Jeremih, han har det ikke godt, det her CoVid-lort er ingen joke", skriver 50 Cent. Også de andre rappere lægger op til, at man skal bede for Jeremihs gode bedring.

Se deres udtalelser her:


 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af The Formula (@hitmaka)



ANNONCE