Nyhed

Gwen Stefani giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Første danske koncert i 13 år

Den amerikanske sanger Gwen Stefani, både kendt fra No Noubt og som solist, giver koncert på Plænen i Tivoli fredag den 10. juli som en del af Tivolis Fredagsrockprogram. Stefani er første internationale navn, som Tivoli afslører til Fredagsrock 2020, og koncerten bliver hendes første i Danmark siden 2007, hvor hun optrådte i Forum.

Stefani indledte karrieren som sanger i ska-poprockbandet No Noubt, der især er kendt for hits som "Don't Speak", "Just a Girl" og "Hey Baby" fra slutningen af 90'erne og begyndelsen af 00'erne.


I 2004 gik Stefani solo og hittede stort med det mere poporienterede album Love. Angel. Music. Baby. og sange som "What You Waiting For", "Rich Girl" og "Hollaback Girl". Siden er fulgt yderligere tre album og endnu et album med No Doubt, og der skulle også være ny musik på vej fra hende.

Gwen Stefani er tredobbelt Grammyvinder, og solodebutalbummet har solgt mere end tre millioner eksemplarer alene i USA. Som solist og sammen med No Doubt har hun solgt mere end 30 millioner album på verdensplan.

GAFFAs anmelder var lidt lunken, da Gwen Stefani optrådte i Forum i 2007, men det er jo længe siden, så det kan være, hun er i bedre form denne gang.


LÆS OGSÅ: Det store popbrag udeblev, trods adskillige højdepunkter

Billetter til Tivolis inner circle sættes i salg fra onsdag den 29. januar kl. 10:00 på tivoli.dk

Varm op med hittet "Hollaback Girl":


 

 


ANNONCE