Nyhed

Jeremih kommer med første udtalelse efter alvorlig Covid-19-sygdom

GAFFA.dk – alt om musik

Takker Gud, læger, sygeplejesker, venner, familie og fans

Den 33-årige amerikanske r&b-sanger Jeremih er nu kommet med sin første udtalelse efter at have være hårdt ramt af Covid-19. I sidste måned blev han så syg, at han blev anbragt på intensiv og lagt i respirator, men han er nu udskrevet.

I en udtalelse til TMZ siger han:"Først og fremmest vil jeg takke Gud og det fantastiske team af læger og sygeplejersker på Northwestern Memorial Hospital (i Chicago, red.) for at redde mit liv. Jeg vil for evigt være taknemmelig. Jeg vil også gerne takke min familie og venner for alle deres bønner og ønsker om god bedring. Jeg er overvældet af taknemmelighed."


Han fortsætter: "Jeg vil særligt takke Chance The Rapper, 50 Cent og Diddy for deres kærlighed og støtte. Jeg vil også gerne takke mine fans og folk om i verden, der bad for mig. Jeg bliver stærkere hver dag, og jeg glæder mig til at tilbringe tid med mine sønner."

På Instagram holder Jeremih det lidt kortere. Her skriver han: "Takket være Gud er jeg her stadig. Tak til jer alle for jeres bønner."

Jeremih er herhjemme især kendt for hittene "Birthday Sex" og "Don't Tell 'Em" fra henholdsvis 2009 og 2014.


LÆS OGSÅ: Jeremih i respirator med coronavirus – rapstjerner rystede

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Thumpy Johnson (@jeremih)


 

ANNONCE