GAFFA.dk – alt om musik
Du kan også opleve talks og workshops på festivalens hjemmeside
I denne uge skulle Smukfest have fundet sted med kunstnere som Slipknot, Kraftwerk, Lewis Capaldi, Sam Fender, Tove Lo, Kygo, Khalid, Iggy Pop, Lionel Richie og stribevis af danske navne, men sådan skulle det som bekendt desværre ikke gå med april måneds forbud mod forsamlinger på flere end 500 personer til og med 31. august.
Smukfest har dog opfordret folk til at holde deres egen festival ude i de små hjem i disse dage, og nu har de præsenteret et omfattende streaming-program, hvor de på hjemmesiden Smukfest.dk vil streame en lang række koncerter, talks og workshops optaget de tidligere år.
Det begyndte allerede i går med med blandt andet en streamet koncert med Mekdes, sidste års vinder af LiveCamp-prisen.
De øvrige koncerter, festivalen vil streame, er som følger:
Mandag den 3. august klokken 20: Patina
Tirsdag den 4. august klokken 20: Høker
Onsdag den 5. august klokken 20: Karl William
Torsdag den 6. august klokken 17: Soleima
Torsdag den 6. august klokken 20: Poul Krebs
Fredag den 7. august klokken 20: Ude af Kontrol
Lørdag den 8. august klokken 13: Clara (billedet)
Lørdag den 8. august klokken 19: Faustix
Søndag den 9. august klokken 12: Aarhus Symfoniorkester
Søndag den 9. august klokken 16: Christopher
Derudover kan du blandt andet streame talks med Susse Wold, Jesper Nøddesbo & Martin Jørgensen og Martin Brygmann & Peter AG. Se hele programmet på smukfest.dk
LÆS OGSÅ: SmukFest lancerer #Hjemmefest