Nyhed

Bon Iver udgiver første musikvideo i syv år – se den her

GAFFA.dk – alt om musik

Bon Iver har udgivet deres første reelle musikvideo i syv år

Det er singlen "Naeem" som er kommet under kærlig billedside-behandling af amerikanske Bon Iver. Singlen er fra albummet i,i, som udkom den 9. august i år. Samtidigt er det den første video, siden gruppen udgav en musikvideo til nummeret "Beth/Rest". Videoen er blevet til i samarbejde med den spansk-fødte instruktør OG Rojas. Rojas har tidligere samarbejdet med kunstnere som Emeli Sandé, Earl Sweatshirt, Run The Jewels og Florence + The Machine.

LÆS OGSÅ: Kanye og Bon Iver gæster på ny Francis and The Lights-sang


Videoen er en surrealistisk fortælling om alt fra menneskeflugt til fattigdom, død og håb i mørket. I videoen findes også en art svævende sten. Hvad det skal betyde, vil denne skribent ikke gøre sig klog på.

Desuden skal det nævnes, at Bon Iver går en spændende tid i møde. Gruppen er nemlig blevet nomineret til ikke mindre end fire forskellige Grammys for deres seneste album. Bon Iver er i alt nomineret syv gange i historien og har også vundet den prestigefyldte pris to gange tidligere. 

 


ANNONCE