Nyhed

Anderson .Paak får fint besøg på forestående album

GAFFA – alt om musik

Rapperen og r&b-sangeren har offentliggjort den fulde trackliste til sit kommende album Ventura

Anderson .Paak er ikke typen, der bryder sig om at lade sine fans vente. Derfor behøver fans af rapperen og r&b-sangeren da heller ikke vente ret længe på, at albummet Ventura udkommer den 12. april, kun fem måneder efter 2018’s Oxnard. Ydermere kommer den nye udgivelse til at indeholde gæsteoptrædener fra Outkast’s Andre 3000, Motown-legenden Smokey Robinson og den afdøde rapper og sanger Nate Dogg.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: .Paak tager den sikre rute på Oxnard


NME meddeler, at .Paak udgav ovenstående information igår via et tweet, hvori sangeren også fremviser coveret til Ventura og varsler den netop udgivne single ”King James”:

”3 år mellem Malibu og Oxnard… I ved alle, at jeg ikke kunne finde på at gøre det mod jer igen. Forhåndsbestilling og single ude ved midnat” skrev .Paak:

Anderson .Paak har tydeligvis et netværk af højtprofilerede venskaber, hvilket vi også så på novembers Oxnard, der havde Dr. Dre som executive producer og blev gæstet af Kendrick Llamar, Pusha T og J. Cole.   

Anderson .Paak tager i dag hul på en række koncerter i Storbritannien og Irland. Sidste uge gav han en koncert i Royal Arena, der ifølge GAFFAs anmelder ikke just var på niveau med tidligere koncerter, men stadig var til den gode side.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Anderson .Paak reddede sig i land i sin Beach Club


Hør "King James" af Anderson .Paak nedenfor:

ANNONCE