GAFFA – alt om musik
Som vi skrev i sidste uge, kan Roskilde Festival i år præsentere et nyt parkområde, Central Park, og det bliver indviet lørdag den 29. juni klokken 20 med danske urban-stjerner som Eloq, Emil Stabil (billedet), ICEKIID og Pattesutter.
Campingområdet på Roskilde åbner som sædvanlig lørdag, i år klokken 16, hvor mange tusind festivalgæster traditionen tro har stået i kø i mange timer for at finde en god teltplads. Den officielle del af musikprogrammet begynder søndag eftermiddag, men allerede lørdag klokken 20 er der livemusik i det helt nye område syd for festivalpladsen, Central Park, som huser den ene af festivalens to vækstlagsscener, Countdown.
For at markere åbningen af Central Park holder Roskilde nemlig fire timers fest med livemusik fra den danske urbane scene, og dj og radiovært Pelle Peter Jensen er vært. Programmet ser sådan ud:
CENTRAL PARK HOUSEWARMING
20.00 Goldie
20.10 Tessa
20.20 Yakuza
20.30 Future Animals
20.45 Baby Bino & Lille Høgh
21.00 Michael Williams
21.15 Pattesutter
21.40 Emil Stabil (+ surprise)
22.05 IceKiid (+ surprise)
22.30 Emil Kruse (+ surprise)
23.00 Eloq
23.30 Pelle Peter Jensen
LÆS OGSÅ: Roskilde Festival er klar med kortet over festivalpladsen