Nyhed

Bobby McFerrin giver dansk koncert

GAFFA – alt om musik

Gæster DR Koncerthuset til november

Den amerikanske sanger og sangskriver Bobby McFerrin giver koncert i DR Koncertsalen 12. november. Samme sted leverede han sidste år en velanmeldt koncert, og nu vender han altså tilbage til den karakteristiske koncertsal. 

McFerrin er kendt for sin imponerende stemme og som fremragende, jazzinspireret a cappella-sanger og human beatboxer, og i 1988 fik han et verdenshit med "Don't Worry, Be Happy". Han er dog meget mere end det og har gennem årene vundet hele 10 Grammyer gennem sin mere end 30 år lange karriere, hvor han også har samarbejdet med så forskebobby mllige kunstnere som Chick Corea, Herbie Hancock og Wiener Philharmonikerne. 


I en pressemeddelelse udtaler Bobby McFerrin: "Jeg forsøger ikke at "performe", når jeg er på scenen. Jeg prøver på at synge på den måde, jeg synger i mit køkken, bare fordi jeg ikke kan lade være. Jeg vil gerne have, at publikum går hjem fra koncerterne og synger i deres egne køkkener næste morgen. Jeg vil gerne give pubikum den fantastiske følelse af glæde og frihed, jeg får, når jeg synger."

Billetsalget begynder 31. juli klokken 10 fra drkoncerthuset.dk

GAFFA anmeldte senest Bobby McFerrin tilbage i 2011, også i DR Koncertsalen, hvor det blev til fem flotte stjerner.


LÆS OGSÅ: Entertaineren var ved at overtage scenen, da vokalkunstneren skulle optræde

Se Bobby McFerrin i aktion:


ANNONCE