Nyhed

Posthumt Leonard Cohen-album på vej

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Sønnen Adam Cohen bekræfter kommende album

Leonard Cohen gik til de evige musikmarker i 2016, 82 år gammel, men han er ikke færdig med udgive musik. Ifølge hans søn Adam Cohen vil der næste år udkomme et posthumt Leonard Cohen-album, skriver radiostationen CBC

"Jeg fik til opgave at afslutte nogle flere af hans sange, som vi startede sammen med til det sidste album, så hans stemme er bogstaveligt talt i mit liv. Det er en bizar og dejlig udfordring," udtaler Adam Cohen, der også producerede Cohens seneste og 14. album, You Want it Darker, som han udgav i oktober 2016, kun 19 dage før sin død.


LÆS OGSÅ: En sidste vals med begæret og kærligheden

Hvor You Want it Darker var et alvorsfuldt album, der kredsede om døden, er det kommende album mere lyst, fortæller Adam Cohen:

"Hvad der er så smukt ved sangene er, at, modsat alvoren og naturen i You Want it Darker, så har de en mere mytologisk-romantisk tone, som minder om hans ældre arbejde, mere romantisk. Så det er også mere overraskende."


Leonard Cohen udgiver 2. oktober den posthume digtsamling The Flame.

LÆS OGSÅ: So Long, LC – Leonard Cohen er død, 82 år gammel

 


Hør titelnummeret til "You Want it Darker:

ANNONCE