Nyhed

Major Lazer ude med ny sang og eksotisk musikvideo

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Trioen Major Lazer er gået sammen med sangerne Kranium og Kizz Daniel fra henholdsvis Jamaica og Nigeria til deres nye sang ”Loyal”. Se videoen ovenfor.

De to vokalister synger frem og tilbage om romatik og sex, mens der kører et guitarspil og en lækker elektronisk percussionrytme. 

Til den nye sang er der også blevet offentliggjort en musikvideo. Musikvideoen er lavet i samarbejde med den sydafrikanske instruktør Adriaan Louw (kilde). Det er fjerde gang, Major Lazer og Adriaan Louw har arbejder sammen om en musikvideo. De har også sammen skabt ”Tied Up”, ”Orkant/Balance Pon It” og ”All My Life”.


LÆS OGSÅ: Rudimental og Major Lazer i nyt single-samarbejde

I videoen ser man Kizz Daniel danse i gaderne og Kranium stå i studiet og synge. Derudover ses en masse unge mennesker, der bader og surfer, fester og danser. Videoen er optaget i hovedstaden Dakar i Senegal. Til det skriver Major Lazer i en kommentar til sin egen video: ”Senegal er løvelandet, hvor ungdommen er frygtløs”.

Sangen ”Loyal” er lavet i forbindelse med det nye album ”Afrobeats Mix (DJ Mix)”, hvorpå Major Lazer har taget nogle sange af afrikanske kunstnere og har lavet et remix af dem. Major Lazer annoncerede derefter en minitur i Afrika og har endnu tre koncerter tilbage, den 5., 6. og 8. oktober.


ANNONCE