Nyhed

Hør Ice Cubes nye single "Arrest The President"

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

På sit nye nummer "Arrest The President" går den legendariske rapper Ice Cube i kødet på Donald Trump. 

I forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg er hele verdens øjne rettet mod det politiske landskab i USA. Den anledning har fået Ice Cube til at smide et aggressivt politisk track med titlen "Arrest the President". Nummeret har referencer til Rick Ross, Home Alone-filmene og Donald Trump, blandt andet den spydige tekst:

"Arrest the president, you got the evidence / That nigga is Russian intelligence / When it rains it pours / Did you know the new white was orange?"


LÆS OGSÅ: GUIDE: 10 af weekendens koncerter, du ikke må gå glip af

Det er ikke første gang, det tidligere N.W.A.-medlem går i kødet på præsidenten og hans følge – senest i 2017 under et besøg hos Jimmy Fallon i The Tonight Show. Her kritiserede Cube præsidentens svigerdatter, Lara Trump, og hendes pro-Trump-nyhedsopdatering Real News Update. Videoen er dog blevet fjernet fra YouTube igen.

Ice Cube er dog langt fra den eneste musiker, der åbent har kritiseret Trump. Blot inden for de sidste fire måneder har Pearl Jam lavet et albumcover, hvor præsidentens lig bliver spist af en ørn, mens både Aerosmith-frontmand Steven Tyler, Pharrell og Rihanna har taget afstand til Trump, efter han har brudt rettighedsloven og spillet kunstnernes sange til vælgermøder – heriblandt "Happy", som blev spillet kun 10 timer efter et masseskyderi i Pittsburg.


LÆS OGSÅ: Hvem skal åbne Orange 2019? - Her er GAFFAs bud

Ice Cubes "Arrest The President" indgår på hans nye album Everythang's Corrupt, der lander den 7. december. 

Lyt til sangen her:

 


 


ANNONCE