GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste
Forsanger Josh Kiszka ramt af influenza
Det er med meget stor beklagelse, at koncertarrangøren Beatbox Entertainment må informere om, at det amerikanske rockband Greta Van Fleets udsolgte koncert i Tap 1 i aften bliver udskudt på grund af sygdom.
Beatbox arbejder hårdt på at finde en ny dato til koncerten, og de offentliggør hvor og hvornår, så snart de har det på plads.
Sanger Josh Kiszka fra Greta Van Fleet udtaler:
"Hej alle sammen, Josh her. Jeg har kæmpet med influenza hele ugen her i Europa. I går troede jeg, at det gik bedre, og jeg gennemførte koncerten. Imidlertid blev jeg voldsomt syg bagefter og er det stadig. Desværre er jeg ikke i stand til at optræde i aften i København, men jeg gør mit bedste for at komme tilbage til 100 procents styrke. Der er ikke noget, der er mere skuffende end ikke at kunne spille for alle jer, og jeg er meget ked af det over for alle jer, der ville komme i aften. Vi arbejder på en ny dato og vil lade jer det vide, så snart vi har den klar. Jeg lover jer, at vi vil gøre dette godt igen. Vi ses snart, Josh."
Greta Van Fleet udgav i sidste måned deres debutalbum Anthem of the Peaceful Army efter sidste års to ep'er Black Smoke Rising og From the Fires og spillede på årets NorthSide.
LÆS OGSÅ: Fredelige retrotrip