GAFFA.dk - alt om musik
Historien om Roskildes legendariske nøgenløb er på sin egen vis som at se en spændingsfilm, som skaber den smukke forening af det genkendelige og altelskede plot, men med den nyskabelse af en twist og overraskelse, der skal til for at vores ild genantændes og mindet om det storslåede bevares. Mon ikke det er disse følelser, der går igen, når vi på ny til selveste 20-årsjubilæet stimler op på rad og række i Dream City for at overvære en af de begivenheder, der i årets gang ligger os allernærmest i sindet. Nostalgi og triumf, storhed og fiasko, alt sammen i et nosse-spankulerende melon-slingrende sneaker-flashende nøgenløb.
Følelsen af tradition indfinder sig allerede før løbets begyndelse. Camp Crazy Legs står igen for begivenhedernes gang med fast og rolig hånd, efter at nøgenløbet for nogle år siden gik en trist fremtid i møde. ”Festivalen nedlagde radioen, der stod for nøgenløbet, og siden da har det været de forskellige camps i Dream City, der har varetaget opgaven, og det har vi gjort og nydt lige siden” lyder det fra Lars, som er presseansvarlig under nøgenløbet. Skyerne fra sidste år ser minsandten også ud til at have fundet sin vej tilbage til de festlige udskejelser. Det virker egentlig som en kærkommen lejlighed for de trætte og tungsindede festivalgæster at undgå solstik, hvoriblandt løbekonkurrenterne også findes. Lars bekræfter spådommen og henviser direkte til årets massive mængde urinstøv, der har hærget i løbet af ugen. ”I løbet af natten har støvet lagt sig og skyerne trukket hen over festivalen, og udover færre brændte kroppe betyder det, at deltagerne har fået sovet ud i løbet af natten og kommer dugfriske.” Det kan deltager Emilia, der både var med sidste år og i år bekræfte. ”Jeg havde så også spist noget inden i år, og det tror jeg også hjalp meget. Jeg gik i hvert fald ikke ned efter halvtreds meter. Jeg skulle nok også have trænet op, men nu bliver det jo også en tradition, så I ser mig nok igen næste år” griner hun.
Formatet ligner bestemt også sig selv, og det er stadig en distance på 2x200 m for de frygtløse 30 deltagere, der er næsten så pure nøgne, som da de kom til verden, bortset fra det slidte fodtøj, der trods alt er tilladt beklædning. Feltet er i år spækket med udenlandske deltagere, heriblandt Darth Vader som var troppet op med et hold stormtroopere, hvilket bare beviser nøgenløbets intergalaktiske ry og omdømme. De internationale deltagere skulle også ende med at sætte deres præg på løbet, og ifl. den italienske deltager, Alessandro, med nr. 17 på brystkassen, er det ikke så lidt, man får ud af bare at deltage. ”Jeg kan i forvejen godt lide at løbe, og alkoholen hjælper helt sikkert på det. Jeg så det for to år siden, og det har for mig været en frigørelsesproces at få lov til at være med i år” siger han til GAFFA. En lynende start skød løbet af sted, og der gik ikke langt tid, før vi så favoritopløbet igen. Det var blevet annonceret, at der var en track-løber fra det fjerne USA til stede, og netop Lily var også med forrest langt hen ad vejen. Hun så sig dog slået på målstregen af nr. 26 og 19, men tog alligevel trofæet som bedste kvindelige løber med sig hjem og præmien af en billet til næste års festival. ”Jeg studerer i København, og er her sammen med min klasse, der har arbejdet under festivalen, så det var egentlig ret tilfældigt, at jeg hørte om løbet. Jeg har slet ikke trænet op til løbet, hvilket jeg ellers plejer, når jeg løber track, men jeg har ikke lavet andet end at drikke, men det gik.” siger hun. Skuffelsen sad dog stadig i hende over ikke at have smadret igennem. ”Jeg ville gerne have vundet det hele og slå drengene, men de var sgu aggressive, så jeg lod dem bare gøre deres ting og så tog jeg bare pigernes sejr.”
Anton med nr. 26 fra camp Superhelt (med identiteten Supergirl til lejligheden) var suveræn sejrherre ved årets løb. Han var dog ikke i stand til at tale med pressen efter løbet, da han havde tilbragt en hård aften på gårsdagens festival. Til gengæld havde undertegnedes snu intuition spottet hans talent og lokket ham til at sige, hvad han forventede af løbet. ”Der er kun en ting der tæller, og det er en sejr. Alt andet vil være en skuffelse.” Profetien gik i opfyldelse, men vi fik altså ikke mere at se til den hårdt kvæstede Anton.
Nr. 19 var særdeles skuffet over den manglende sejr. ”Jeg skulle have dedikeret sejren til min mormor, da hun altid har presset og motiveret mig til at løbe. Jeg er professionel dranker, så det har ikke faldet mig helt let. Jeg ved ikke, om jeg tør kontakte hende. Hun må se det på tv, og så må vi cutte kontakten i et års tid”. En anden begejstring var der at finde ved årets to sidsteplads, der løb sammen i mål hånd i hånd. ”Vi er søskende, så vi blev bare enige om, at vi ville følges ad i tykt og tyndt, uanset hvor langt bagud den anden ville komme.”
Der var altså intet mindre end kærlighed, konkurrence og klassepræstationer på årets nøgenløb, og alt i alt var publikum såvel som deltagere underholdt fra start til slut.