Nyhed

Radiohead-guitarist svarer på SvampeBob-parodi

GAFFA.dk – Alt om musik

En montagevideo med klip fra tegneserien SvampeBob Firkant, der på humoristisk vis beskriver stemningen i samtlige albums fra Radiohead, er gået viralt de sidste dage. Nu har bandets guitarist Jonny Greenwood svaret på videoen.

Det er YouTuberen Heliophobia, der har lavet montagevideoen, som i løbet af et minut kortlægger stemningen i Radioheads fulde musikkatalog – fra deres debutalbum Pablo Honey i 1993 til 2016-albummet A Moon Shaped Pool.

LÆS OGSÅ: Derfor er ingen som Radiohead


Nu har guitarist i Radiohead Jonny Greenwood responderet positivt i et opslag på Twitter, hvor han omtaler videoen som ”perfekt på så mange måder”. 


Radiohead blev for nyligt nomineret til den prestigefyldte Rock & Roll Hall of Fame 2018. For at være kvalificeret skal kandidatens første single eller album være udgivet for minimum 25 år siden. Derfor er det første gang, at Radiohead er nomineret. 

LÆS OGSÅ: Her er de nominerede til Rock & Roll Hall of Fame

I dag er det i øvrigt 10 år siden, Radiohead udgav deres på flere måder skelsættende album In Rainbows.


LÆS OGSÅ: "In Rainbows" fylder 10 år: Derfor er udgivelsen så vigtig

ANNONCE