GAFFA.dk - Alt om musik
Nummeret ”Fantasy” skulle oprindeligt have været på George Michael-albummet Listen Without Prejudice vol. 1 fra 1990, men endte med først at blive udgivet som single tidligere i år. Nu har nummeret også fået en musikvideo.
Den nye version af sangen, som George Michael arbejdede på kort for sin død, er lavet i samarbejde med den legendariske hitmager og guitarist Nile Rodgers. Ifølge Michael var Rodgers ”the only man on the planet who could give “Fantasy” more funk than it already had”. Rodgers var hovedmand i Chic og med til at lave Daft Punks ”Get Lucky”.
LÆS OGSÅ: George Michael: Mit liv var spild af tid
Rodgers har på Twitter givet udtryk for den følelsesmæssige process i at arbejde med nummeret, især efter Michaels død:
Artiklen fortsætter under tweetet.
This process was extremely emotional for me. We were such massive fans of each other's work. #Christmas2016 was very sad. https://t.co/u2pNW7tEzM
— Nile Rodgers (@nilerodgers) September 6, 2017
Men det er ikke kun produktionen, der har præsenteret en udfordring, musikvideoen har naturligvis heller ikke været nem at lave uden pop-ikonets tilstedeværelse.
Det problem er dog ganske elegant blevet løst ved at tage gamle George Michael- og Wham! musikvideoer og klippe dem sammen, så det ser ud, som om Michael danser, klapper og synger til ”Fantasy”. Videoen ender på den måde også med at være en farverig hyldest til sangerens karriere og indfanger hans væsen lige fra de tidlige dage i Wham! til nogle af hans senere solo-udgivelser.