Nyhed

Mød Alex Vargas, Sort Sol og Depeche Mode i GAFFAs majnummer – på gaden i dag

Læs også interviews med Martin Jensen, Soleima, The Rumour Said Fire og mange flere

Så er GAFFAs femte nummer i 2017 på gaden. 68 sider sprængfyldt med interviews, nyheder, anmeldelser, koncertkalender og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie er et stort interview med Alex Vargas, der er aktuel med sit første fuldlængdealbum som voksen, "Cohere". Vi har mødt den London-bosatte sanger og sangskriver til en snak om hans lange vej mod gennembruddet.

Sort Sol er tilbage med deres første album i hele 14 år. Vi har talt med det legendariske band om deres nedlukning og genopstandelse – og deres inspiration fra den forliste russiske ubåd Kursk.


Martin Jensen bliver aldrig genkendt på gaden, men er alligevel verdenshittende dj. Vi har mødt den unge mand, der indtil for nylig solgte traktorer i sin fars forretning.

Depeche Mode er tilbage med nyt album og koncert i Parken. Vi har mødt elektroveteranerne til en god snak i Milano.

Desuden kan du læse interviews med Mantua, Dør Nr. 13 og Ultramarin, albumaktuelle The Rumour Said Fires svar på læsernes intelligente spørgsmål, læse et interview om Distortion-chef Thomas Fleurquins musiksmag – og meget mere.


Endelig kan du få det fulde overblik over alle sommerens festivaler i vores store Festivalguide.

Find GAFFA på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med majudgaven af GAFFA!

 


ANNONCE