Nyhed

Her er hiphoppens rigeste kunstnere 

Trods en nylig retssag lægger Diddy sig øverst på listen over de rigeste hiphoppere, lyder det i den seneste rapport fra Forbes

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har netop offentliggjort sin årlige liste med de rigeste hiphop- artister – og det er bestemt ikke små-beløb, vi har med at gøre på hverken første- eller femtepladsen. Forbes startede med at lave listen tilbage i 2007, hvor Jay Z toppede listen med $34 millioner – men skarpt efterfulgt af 50 Cent og Diddy, som kom ind på en anden- og tredjeplads.

I år har Diddy dog overtaget førstepladsen med lige omkring $820 millioner. Pengene er dog ikke udelukkende kommet igennem musikbranche, men også via et samarbejder med blandt andet Ciroc-vodka og en investering i tv-selskabet Revolt. 

Diddy har altså skubbet Jay-Z ned på en andenplads med $810 millioner og efterfølgende Dr. Dre, som ender med en formue på $740 millioner. Herefter følger Birdman med $110 millioner, og Drake når lige at lægge sig i en top 5 med $90 millioner.

Nyheden kommer bare en dag efter, at Diddy blev anklaget for seksuel chikane af sin tidligere kok. Sean Combs, som er rapperens rigtige navn, bliver sagsøgt af Cindy Rueda. Efter en lang række episoder, hvor hun også blev beskyldt for at stjæle rapperens ure, bad Diddy hende underskrive en afskedigelse, men hun nægtede – og blev så fyret i stedet.

Derfor sagsøger hun nu rapperen for både ulovlig opsigelse, seksuel chikane og krænkelse af whistle-blower-beskyttelse.

”Det her er en ligegyldig retssag med en utilfreds medarbejder, som blev fyret af en grund”, lyder det fra Diddy.

Forhåbentligt har Diddy penge nok til både retssag og til at ansætte en ny kok.


ANNONCE