Over 22000 festivalgængere måtte lørdag aften evakueres, da flammer opspændte hovedscenen ved Tomorrowland Unite-festivalen i Barcelona
Omkring 22000 festivalgængere er blevet evakueret fra Tomorrowland Unite-festivalen i Barcelona, efter at en massiv ildebrand brød ud på hovedscenen. Der er ingen sårede, skriver den engelske avis The Independent, som citerer spanske El Pais.
Tilsyneladende var det problemer med fyrværkeri, der startede den voldsomme ildebrand, som på ingen tid omspændte hele scenen i flammer. Ifølge øjenvidner var det som om, scenen "eksploderede".
Tomorrowland Unite-festivalen foregik lørdag aften i en park i udkanten af Barcelona, og var i fuld gang, da der gik ild i hele den venstre side af scenen. Myndighederne kunne dog hurtigt meddele på Twitter, at "de havde evakueret 22143 publikummer fra festivalen, og at alle var uskadte".
Blandt de kunstnere, der skulle have optrådt til festivalen, var den amerikanske stjerne-dj Steve Aoki, svenske DJ Ingrosso og hollandske DJ Afrojack.
Festivalen blev selvfølgelig aflyst efter branden, som myndighederne hurtigt fik kontrol over, og på festivalens hjemmeside blev publikum opfordret til at beholde deres armbånd på, så de kan få refunderet billetterne.
Her er, hvad festivalen skriver på sin hjemmeside:
IMPORTANT INFORMATION
July 29th had everything to be a great night and we are all very sad with the incident that happened on stage. The most important thing is nobody got hurt.
For now, there are some important things you need to know:
1. Keep your bracelet
2. You will have a full refund of your ticket.
3. You will also have a full refund of your leftover balance (euros) on your bracelet. More info to be announced soon. Thanks for your understanding.
Der var mange blandt publikum, som filmede de dramatiske begivenheder, da ilden startede i toppen af scenen. Se en af optagelserne ovenfor.