Nyhed

Rosanne Cash gæster Danmark til sommer

Den amerikanske country-singer-sonwriter har mere at byde på

Rosanne Cash kommer til Danmark mandag den 31. juli, hvor den amerikanske sangerinde giver koncert i DR Koncerthuset, København.

Rosanne Cash er, som navnet antyder, datter af country-legenden Johnny Cash, men sangerinden er også meget mere og andet end sin fars datter. Cash har udgivet 15 succesfulde album og har med dem modtaget fire Grammy Awards samt yderligere 11 nomineringer og har fået 21 top 40-hits, inklusive 11 af dem som nummer 1. Alt i alt må det konkluderes som en prangende musikalsk karriere.

Selvom Cash ofte beskrives som en country-sanger, ligesom hendes far, trækker hendes musik på mange andre genrer som rock, pop, blues og folk.


Sidste gang singer-songwriteren var i Danmark, var da hun optrådte til Tønder Festival sidste år. Koncerten blev anmeldt af GAFFA, hvor Peter Lykke Madsen en smule skuffet tildelte hende tre stjerner: ”Rosanne Cash synger pænt, uden at det som sådan lyder fantastisk” og tilføjer afsluttende ”Det er den pæneste koncert i mands minde, og det er faktisk lidt kedeligt”.

Rosanne Cash udgav sit sidste album, "The River & The Thread" i 2014, som hun efterfølgende har turneret med. I 2015 trådte Cash ind i Nashville Songwriters Hall of Fame. 

Billetsalget er i gang.


Bliv klar til koncerten med Rosanna Cashs storhit ”Seven Year Ache”:

ANNONCE