Nyhed

Lyt til splinterny Gorillaz-sang før udgivelsen af ”Humanz”

Bonusnummeret ”The Apprentice” fra bandets femte studiealbum er nu også delt

I morgen rammer Gorillaz’ femte studiealbum ”Humanz” gaderne verden over, og for at gøre det lidt nemmere at vente blev ”Humanz”-nummeret ”The Apprentice” spillet på BBC Radio 1. Det skete få dage efter de fiktive bandmedlemmer Murdoc Niccals og 2D gav deres første ”live on camera”-interview nogensinde på BBC Radio.

Bonusnummeret ”The Apprentice” er med RAY BLK, Zebra Katz og Roskilde-aktuelle Rag ’n’ Bone Man som gæsteoptrædende, sidstnævnte der for nylig var i landet for at give koncert i Lille Vega.

Sangen er den sjette single, der er blevet udgivet fra albummet, inden ”Humanz” i sin fulde udgave udkommer den 28. april. I forbindelse med fredagens udgivelse kan man også opleve bandets nok mest succesfulde album ”Demon Days” blive opført, når Cinemateket under Musikfilm Festival viser koncertfilmen ”Live at the Manchester Opera House” på samtlige biografens lærreder ganske gratis.


Imens du venter på, at det bliver fredag, kan du lytte til ”The Apprentice” lige her.

ANNONCE