Nyhed

Danske Peppermint B offentliggør intim musikvideo til debutsingle

Peppermint B er et pseudonym, og ingen ved endnu hvem der står bag. Debutsinglen udkom den 7. oktober, og nu er musikvideoen netop offentliggjort

Peppermint B er et nyt navn på den danske musikscene, men ingen ved endnu, hvem der står bag pseudonymet. Det meddeles dog, at manden bag har bevæget sig på både den danske og den internationale musikscene i en pæn årrække.

Den 7. oktober udgav gruppen debutsinglen "Because We’re Together" via Northern Sky Records, og nu er gruppen klar med musikvideoen til singlen. 

Videoen til "Because We’re Together" portrætterer et ungt par, der tager en dag ud kalenderen for at give sig hen til hinanden og hverdagens glæder. Videoen, og sangens tekstunivers, kredser om netop om intimiteten, der så ofte går i glemmebogen til fordel for den travlhed og effektivitet, der for ofte synes som det målbare endemål for livet i det moderne samfund.


Videoen er skabt af Tine Juul Reingaard, og skuespillerne er Julie Kunz og Lukas Toya.

Du kan høre single, og se den tilhørende intime musikvideo i klippet herunder.

Singlen gik med det samme viralt på Spotify igennem Fresh Finds-playlisten, som ifølge streamingtjenesten selv udarbejdes på baggrund af lyttevaner hos de 1000 mest indflydelsesrige brugere på platformen. Således har sangen også opnået en flot 35.-plads på Spotify US Viral Chart.


Musikken er mastereret af Brian Lucy, der tidligere har mastereret for blandt andet The Last Shadow Puppets, Arctic Monkeys, The Black Keys og The Kills. 

Du kan følge med i Peppermint B’s musikalske arbejde via Facebooksiden her.


ANNONCE