Nyhed

Pede B trodser klamydia, kopivarer og bålrøg i rap

Pede B var gæst i programmet Lågsus. På baggrund af tre sms'er fik han til opgave at rappe lytternes værste øjeblikke i den forgangne uge.

Tre sms'er, et beat og en time var, hvad rapperen Pede B fik til rådighed, da han skulle skrive et fredagshit til radioprogrammet Lågsus. De tre sms'er omhandlede lytternes værste øjeblikke i den forgangne uge.

I sangen bliver Nico, Pelle og Pede B gjort til hovedpersoner for de tre sms-historier.

Her kan man høre historien om det artige skolebarn Nico, der havde middelalderemneuge i skolen. Udover at lære om folket, der fik gebis som 30-årig og levede i mudder, var unge Nico bålvagt. En opgave, der fik øjnene til at svie og løbe i vand.


I rappen møder man antikvitetshandleren Pelle, der købte et stykke kongeligt porcelæn til 4000 kroner. Et billigt køb, der figuren ofte kan sælges for 10.000 kr. Et godt køb, synes Pelle. Men efter at genstanden blev vurderet hos Lauritz.com, var den kun 800 kroner værd, da det var en kopi.

Sidst, man ikke mindst står man ansigt til ansigt med en mands kvaler. Pelle B rapper om den klamydiaramte Pede, der med en smittet pølse grubler over, hvordan han skal fortælle konen, at hun nok også har fået sygdommen indenbors.

Men hverken klamydia, kopivarer eller bålrøg kan stoppe det faktum, at det er fredag, og weekenden står for døren. 


Se Pede B optræde i programmet Lågsus her

 

ANNONCE