Nyhed

Obie Trice besøger Vega

Rapperen fra Detroit har sat punktum ved det gennemgående tema for de sidste fire album; alkohol og er klar med et nyt musikalsk kapitel

Onsdag den 11. oktober i år, gæster rapperen Obie Trice Lille Vega.

Den 38-årige Trice har et nyt album i støbeskeen, men denne gang vil temaet være et andet. Over de sidste fire album har vi hørt om fest, sprut og damer, men det er eftersigende slut.

Rapperen startede som 11-årig med at rappe over Run-D.M.C og Big Daddy Kane beats, på den karaokemaskine hans mor havde foræret ham. Det blev senere til en bunke undergrundshits, som fangede Eminems opmærksomhed. Eminem gav ham åbningsreplikken i sit 2002-hit ”Without Me”: "Obie Trice: Real name, no gimmicks", og så var karrieren ellers skudt i gang.

Som Eminems protegé var dørene for samarbejdspartnere af den helt store kaliber åbnet. Det er navne, som Dr. Dre, Busta Rhymes og Timberland Obie Trice kan skrive på listen.


I 2008 forlod han Eminems Shady Records og fandt i den grad sin egen stil, som også vil kunne høres på det kommende album. Albummet har endnu ikke noget officielt navn, men med singlen ”Ass” høres det tydeligt, hvordan den efterhånden erfarne herre har fundet sin egen stil. 

Skal du ind og opleve den festglade Detroit-rapper den 11. oktober kan du købe billetter via vega.dk og ticketmaster.dk. Billetsalget starter i morgen den 31. maj

Her kan du høre den nye single:

 

ANNONCE