Nyhed

James Blake udgiver nyt album med kort varsel

Det tredje album fra Blake er nu på gaden

James Blake har med kort varsel udgivet sit nye album, "The Colour In Anything". Blandt de medvirkende på albummet er blandt andre Bon Iver og Frank Ocean. Det skriver NME.
 
Blake annoncerede sit nye album på Annie Macs Radio 1 show torsdag (den 5. maj) nat, og albummet har ramt handlen allerede i dag.
 
Det er Blakes tredje album, og det følger op på det anmelderroste "Overgrown", der vandt den britiske musikpris Mercury Prize i 2013, og hans selvbetitlede debut fra 2011. GAFFAs anmelder Simon Nathanael kvitterede med fem stjerner for førstnævnte. Du kan læse hele anmeldelsen her.

Albummet er tilgængeligt på iTunes og kan streames via Spotify, Apple Music og andre platforme.
 
På "The Colour In Anything" står producerlegenden Rick Rubin som medproducer. Albummet indeholder singlerne "Radio Silence", "Timeless" og "Modern Soul", samt det for nyligt offenliggjorte samarbejde med Bon Iver, "I Need A Forest Fire" og "My Willing Heart". Du kan høre de to sange her - artiklen fortsætter herunder.





Frank Ocean har medvirket til at skrive "Always", og Blake har fortalt i et interview med The Guardian, at noget, han havde lavet med Kanye West ikke kom med på albummet.
 
Du kan streame "The Colour In Anything" via Spotify her:



Trackliste:

'Radio Silence'
'Points'
'Love Me In Whatever Way'
'Timeless'
'F.O.R.E.V.E.R'
'Put That Away And Talk To Me'
'I Hope My Life (1-800 Mix)'
'Waves Know Shores'
'Choose Me'
'I Need A Forest Fire' featuring Bon Iver
'Noise Above Our Heads'
'The Colour In Anything'
'My Willing Heart'
'Two Men Down'
'Modern Soul'
'Always' (co-written with Frank Ocean)
'Meet You In The Maze'

 
ANNONCE