Nyhed

Kira Skov og Maria Faust lancerer crowdfunding-projekt med stjerne-producer

Med projektet "In The Beginning" jagter de tre musikere Estlands fortabte historier

Sangerinden og sangskriveren Kira Skov og saxofonisten og komponisten Maria Faust er gået sammen med produceren Mark Howard om crowdfundingprojektet ”In The Beginning”. Et projekt, der forventes at blive udgivet i løbet af foråret 2017 på Stunt Records.

Gennem den danske crowdfunding-platform Boomerang har Kira Skov og Maria besluttet sig for at crowdfunde en del af midlerne til produktionen.

Sammen har de tre musikere lavet en video om projektet, som fortælles som et eventyr, der handler om musikernes jagt på de fortabte sange.


Allerede nu kan man forudbestille cd, vinyl eller en særlig pakke og dermed være med til at støtte projektet økonomisk.

Sammen fandt Maria Faust og Kira Skov inspiration til projektet gennem et roadtrip i Estland, hvor de rejste langs landets sydligste områder tæt på den russiske grænse. Pludselig finder de to musikere en forladt ortodoks kirke fra 1873. En bygning, der fik inspirationen til at vokse hos Maria Faust og Kira Skov.

Her har de to ladet sig inspirer af Estlands historie med særlig fokus på grænseområdernes forsvindende kulturer, estiske myter og den brutale historie af de skriftende regimer fra blandt andet nazitid til den sovjetiske besættelse og en lang historie af slavearbejde.


Med projektet tager Marias Faust og Kira Skov sit publikum med på en musikalsk rejse, der søger efter tabte sange i dette forladte land.

Steppeulv-vinderen Kira Skov har siden sin debut med Kira and the Kindred Spirits i 2002 udgivet 11 plader. Ud over sine Billie Holiday-fortolkninger er hun kendt for samarbejde med Peter Peter og deres fælles band Persona samt hendes løbende samarbejde med John Parish (PJ Harvey med flere), som har produceret Kiras tre seneste soloudgivelser. Kira Skov vandt i 2014 to steppeulvpriser i form af årets sangerinde og årets danske plade for albummet ” When We Were Gentle”. Derudver har hun tidligere vundet Carl Pris som årets tekstforfatter.

Maria Faust er saxofonist, komponist og arrangør. Hun er bedst kendt for sit samarbejde med “Third Stream Jazz”, som spiller moderne bigbandmusik, improvisation og andre alternative musikformer. Maria har turnéret i stort set hele verden og vundet priser i både Danmark og hjemlandet Estland. I Danmark vandt hun priserne ”Årets Jazz Komponist” og Årets Crossover” ved Danish Music Awards Jazz 2014.


Den engelske producer Mark Howard er bedst kendt for sit 23 år lange musikalske partnerskab med Daniel Lanois. Han har indspillet, mixet og produceret plader for kunstnere som Bob Dylan, Willie Nielson, Marianne Faithfull, Neil Young, Tom Waits, Iggy Pop m.fl. Tidligere har Mark Howard mixet en plade for Kira og var senest producer for Kira og Marie Fiskers samarbejde The Cabin Project, som blev indspillet i en hytte i de canadiske skove. 

Mark Howard er desuden kendt for sine mobile studieinstallationer, hvor han indspiller musik i alternative beliggenheder såsom i ørkenen, i gamle forladte huse og teaterbygninger. Sammen med Kira Skov og Maria Faust vil han bygge et studie i den gamle kirke, som ifølge videoen er beskrevet som en bygning uden elektricitet eller varme. Derfor vil de være nødt til at medbringe generatorer og alt det nødvendige udstyr, der skal til for at indspille i bygningen.

Se crowdfundingvideoen her:

ANNONCE